Natale Simonetta har meget af sin vinviden fra det nu afdøde barbarescoikon Bruno Giacosa og krediterer ofte legenden, når snakken falder på kvaliteten af hans vin. Hans arbejde med den lavtydende nebbiolo-klon kaldet "rose" er fundamentet for hans barbaresco-series skyhøje kvalitetniveau og meget lange lagringspotentiale. Bemærk etikettereferencen "Rose delle Casasse", som henviser til marklokationen Cassase, hvor mange års arbejde med rose-klonen har fundet sted. Det er værd at påpege fordi nebbiolo ikke bare er nebbiolo.
Som det ses andre steder på denne hjemmeside, laver Cascina Barrichi en del forskellige vintyper, men tag ikke fejl. Barbaresco Riserva er husets nøglevin og stolte signatur.
Man kan helt sikkert fortsat købe større brandværdi til højere beløb andre steder, men det er mere tvivlsomt, om man kan købe bedre barbarescovin til pengene end det, som år efter år kommer ud af Natales kælder. Vinene er flere gange indsat i store ambitiøse barbarescosmagninger og smagt blindt uden at Natale og hans vine har lidt skade derved.