Hos Barrichi fylder produktion af mousserende vin enormt meget - også meget mere end hos andre barbarescoproducenter. Det skyldes, at vinmageren Natale Simonetta har et stor hjerte for netop denne stil, som han nyder at lave og drikke. Fascination har blandt andet udmøntet sig i cuve'en "Visages de Canailles", som er en mousserende rose på 100 % af området kendisdrue nebbiolo, som også er druen til barolo- og barbarescovinene. Vinen er fyldig og kan anvendes i madsammenhænge, hvor man normalt ville skele til de lette røde vine.