Nødder I Trøfler

preload spinner

Papa dei Boschis.

Josè Noè er hasselnøddernes mester. Hans nøddefarm ligger i bakkerne bag Lequio Berria ikke langt fra Alba i Piemonte. Her er jordbunden perfekt til hasselnødder og den særlige varemærkebeskyttede udgave ”Nocciola Piemonte IGP”, som overalt i området fylder den fladere del af landskabet, som ikke er tilplantet med vinstokke.

I flere år var Josè den eneste nøddeproducent i området, hvor han havde sine egne nøddeplantager og egenproduktion af en bred vifte af hasselnøddeprodukter. Dyrkningen af hans i alt 40 hektar nøddeplantager foregår manuelt og nænsomt med den største respekt for naturen. Selve høsten finder sted i slutningen af august og starten af september, hvorefter nødderne tørres omhyggeligt.

“Vores Cru af hasselnød stammer fra naturlig tørring, hvor vi lader frugterne tørre i enkeltlag i flere dage under solen”, garanterer Josè Noè.

Timingen af høsten og tørringsprocessen er helt essentiel for at sikre en optimal produktion og den enestående kvalitet. Heldigvis er det en kunst, som Josè har mestret til perfektion. Nænsomhed, omhu og perfektionisme er i højsædet og det kan smages! Prøv selv med vores forskellige varianter af ristede hasselnødder og hasselnøddecreme.